AV-trends - Her er de største AV-trends i 2019

26 mar 2019 by Aske Korsgaard Hejlesen

6 minutter

AV-udstyr bliver bedre og bedre | Se de største trends i 2019 inden for AV-udstyr

Photo by Alex Litvin on Unsplash

 

Når vi taler om AV-udstyr, så taler vi om lyd og billede. AV står for audiovisuel, og her er derfor tale om løsninger og udstyr i forbindelse med lyd og billede. AV-udstyr anvendes i mange sammenhænge, og der findes et utal af løsninger til enhver opgave. Som oftest hører vi om AV-udstyr i forbindelse med møder, konferencer, messestande og et utal af andre situationer.

Ligesom al andet teknologi, så bliver AV-udstyr også bedre og bedre. Vi får bedre digitale løsninger og udstyret bliver mere og mere imponerende for hvert år, der går. 2019 er ingen undtagelse, og det ser også ud til, at AV-udstyr går en lysende fremtid i møde i år. Det kan dog være svært at danne sig overblik over de mange forskellige fremskridt, og derfor får du her en liste over de største trends inden for AV-udstyr i 2019.

 

 Displays i mange former

 

Én af de største trends inden for AV-udstyr i 2019 er displays. Displays er og bliver en populær løsning til mange situationer, og disse bliver også mere og mere fleksible. Der findes utroligt mange forskellige former for display, og du har derfor allerede nu et bredt udvalg af displays. Teknologien bliver dog kun mere imponerende for hvert år, der går.

Vi kan derfor først og fremmest nævne skærmdisplays. Disse fås også i mange størrelser, og vi ser en fremgang i anvendelsen af store skærmdisplays i form af fladskærme. Det bliver både nemmere og billigere at anskaffe store fladskærme, og derfor får du også adgang til en masse kreative løsninger. Det ses især, at mange virksomheder anvender disse på kreative måder, fordi skærmene er både billige og giver knivskarpe billeder. Disse fladskærme vil især være en effektiv løsning til messer og andre konferencer, hvor du har mindre plads at gøre med, eller hvor der er højt til loftet. Du har nemlig muligheden for at fremvise en kontinuerlig strøm af billeder i knivskarp kvalitet gennem fladskærmene. De er også en god løsning til steder, hvor du ikke har mulighed for at opstille en projektor af flere grunde. Derudover er fladskærmsdisplays også en bedre løsning til områder, hvor du ikke kan undgå, at gæster går ind foran projektoren. Projektorer kræver nemlig gode forhold for at virke optimalt, og her har fladskærmene en fordel i form af færre krav til opsætning og lokation.

Vi ser også en stigende fremgang i anvendelsen af fladskærme til 24/7-displays. Du kan nemlig få skærme med haze-teknologi, hvilket giver en kæmpe fordel, hvis skærmen skal være tydelig i løbet af en hel dag. Haze er navnet på en speciel type overflade, som fladskærmene belægges med. Denne matte overflade sørger for at afvise refleksioner fra både lamper og naturligt lys, og produkterne får en Haze-værdi, alt efter hvor mat overfladen er. Skærme med Haze er derfor velegnede til f.eks. butikker eller virksomheder, hvor skærmen skal køre alle døgnets timer, uden at informationen herpå bliver svær at se eller læse.

Vi kan dog ikke tale om fladskærmsdisplays og fladskærme uden at nævne LED-displays. Her tænker vi specifikt på LED-vægdisplays. LED er nemlig at finde mange steder, og LED-produkter er da også gået hen og er blevet en sikker løsning til mange ting. Men for ikke så længe siden var LED-vægdisplays af en lavere kvalitet. Displayet var for lyst og billedet for grynet. Det var derfor også svært at bruge dem til meget andet end farver og baggrund. I dag er billederne så skarpe på denne type displays, at de kan bruges til meget, meget mere. Teknologien er nemlig blevet meget bedre, og denne type display får helt sikkert også langt mere scenetid i det kommende år. Skærmopløsningen er blevet bedre. Du har mulighed for at fintune lys og kontrast, og du kan også sætte flere displays sammen for at danne et større billede. Dette er også en af de mere imponerende egenskaber ved denne type display. Overgangen mellem disse vægdisplays er efterhånden blevet så naturlig og flydende, at du ikke lægger mærke til, at der er tale om flere skærme. Derudover er mange af modellerne blevet endnu tyndere, så det føles nærmest som at opsætte en futuristisk slags tapet med indbygget skærmbillede.

Displays vil derfor helt sikkert være at finde til både konferencer, messer, møder og andre typer events i 2019. Du kan derfor også roligt satse på at anvende denne type teknologi selv, hvad enten du skal bruge det til at fremvise din virksomhed til en messe eller bare reklamere ude i butikkerne.

 

største AV-trends i 2019

 

Laserprojektorer vinder frem

 

De fleste er bekendt med ordet laser, men for nogle leder det i stedet tankerne hen på skydevåben fra Star Wars. Når vi snakker om laser i forhold til AV-udstyr, så er det dog noget helt andet. Laser ser ud til at få endnu mere fremgang i 2019, og her begynder f.eks. producenter som Epson faktisk at fokusere mere på laserprojektering fremfor lysprojektering. De vil nemlig stoppe brugen af lamper i deres installationsprojektorer og begynde at fokusere udelukkende på laserprojektorer. Dette skyldes bl.a., at laserprojektorer kan give meget skarpere billeder på større lærreder og vægge. Du får derfor også lettere ved at fremvise dine informationer, billeder og andre gode sager. Dette er især en smart løsning, hvis du skal lave store billeder til en konference. Projektorer er i forvejen er smart kilde til at fremvise billeder, da de er lette at sætte op og justere til netop dine behov. Du slipper derfor også for at skulle installere store skærme uden at gå på kompromis med skarpe billeder.

Laserprojektorer kan også blive et godt alternativ til LED-displays og andre fladskærmsløsninger. Disse skærme er nemlig lettere at arbejde med, fordi de også tilbyder store og knivskarpe billeder uden at kræve gode opsætningsforhold, som projektoren kan have. Det er også blevet billigere at anskaffe et stort antal skærme, så derfor bliver projektorerne faset ud. Men med laserprojektorer kan denne type løsning være på vej tilbage. I takt med at billederne bliver skarpere og projektorerne kan klare større og større områder, så bliver disse også populære igen. Især til store områder, hvor der skal mange skærme til at lave et skarpt billede, kan du helt sikkert drage fordel af laser-teknologien. Du kan derfor også sagtens forvente, at projektorer finder vej til dine mødelokaler eller konferencer inden for den nærmeste fremtid.

 

 Krystalklar lyd og kofangermusik

 

AV-udstyr er både lyd- og billedløsninger. Derfor skal vi også snakke om lyd. Vi har i forvejen utroligt gode muligheder for gode lydløsninger inden for AV-industrien. Derfor er der heller ikke de helt store forandringer eller gennembrud inden for lydteknologi. Derimod ser vi en række trends i forhold til måden, hvorpå lyd anvendes. Det er nemlig blevet mere og mere almindeligt at bruge lyden på en mere energisk måde på konferencer og messer. Især til konferencer, hvor adskillige presenters skal stå på den store scene og præsentere informationer til et stort publikum. Her gælder det nemlig om at opretholde et højere energiniveau, da du ellers vil miste publikums interesse. Det kan derfor også være svært at holde interesseniveauet oppe, hvis lyden er dårlig, eller hvis der er for mange pauser mellem presenters. Trenden med bumper music har derfor taget fat flere steder, og vi ser flere eksempler på, at man anvender dette til at opretholde interesse og et bestemt energiniveau.

Bumper music lyder måske underligt, men du har helt sikkert hørt det før. Det er betegnelsen for den musik, der spiller mellem indslag og segmenter i både radio og tv, og det bliver anvendt mere og mere. Frem for at lade publikum lulle sig selv i søvn under en lydløs pause mellem to presenters eller segmenter, så kan man anvende denne slags musik til at fortælle publikum, at eventen ikke er slut endnu. ”Der kommer mere”.  
Hvis du skal på messe eller til konference i 2019, så kan du også roligt regne med at støde på bumper music.

Det kræver dog selvfølgelig også sit udstyr at fastholde et publikums interesse og bevare et højt energiniveau, og derfor kan du også med fordel anvende lydløsninger i højere kvalitet, end hvad du normalt ville overveje til en konference. Her er det ikke længere nok med en mikrofon og par højtalere. Nej, du får også bedre resultater ved at anvende god lyd mellem segmenter. Hos Neets producerer vi bl.a. en soundbar, som garanterer dig et lydsystem i dansk design af allerhøjeste kvalitet.

største AV-trends i 2019

Photo by Paul Esch-Laurent on Unsplash

 

Interaktive løsninger bliver mere fremtrædende

 

En anden trend, der helt sikkert også vil være at finde i AV-verdenen i 2019, er interaktive løsninger. Interaktive løsninger har i mange år været løsningen på flere problemer. F.eks. har man set en stor mængde interaktive skærme og tavler blive brugt i undervisning. Dette skyldes bl.a., at det er lettere at formidle information gennem disse hjælpemidler. Det er også en fordel for især lærere at have adgang til disse tavler og skærme, da det er lettere at fastholde interessen hos yngre elever med én sådan. Forestil dig, at du skal undervise 1.B i matematik, og du har muligheden for at bruge en kridttavle eller et SmartBoard. Hvilken vil ungerne helst kigge på? Og hvilken kan du hurtigt og nemt hviske ud på uden at støve hele klasseværelset til? Svaret er åbenlyst.

Det er dog ikke kun i undervisningen, at interaktive elementer ser fremgang. Vi ser flere og flere interaktive elementer blive inddraget i helt almindelige møder hos virksomheder af samme grund. Det er nemlig meget lettere at formidle og sætte fokus på bestemte punkter med de interaktive tavler. Muligheden for at styre skærmen, ved hjælp af en enkelt finger, er utroligt højt værdsat. Derudover kan du selvfølgelig også drage nytte af de mange indbyggede funktioner, som disse apparater også har. Markering, kopiering, skærmbilleder, tegne og skrive i fri hånd. Disse er alle gode egenskaber, som gør det lettere for dig som speaker at præsentere og cementere din pointe. Derudover ved vi også af erfaring, at de bedste møder og præsentationer er dem, hvor publikum forlader mødet med en klar erindring om de vigtigste punkter og pointer. Kommunikationen er derfor vigtig, og det er altså bare lettere at formidle en pointe, når du har flere og bedre værktøjer til rådighed.

 

 AR og VR – a’ hva’ for noget

  

Sidst, men ikke mindst, kan vi nævne både AR og VR. Hvis du har aldrig har hørt om disse termer, så står de for Augmented Reality og Virtual Reality. Mange forbinder især VR med de fancy hjelme, som du kan tage på, hvorefter du bliver suget ind i en spilverden. AR er en lidt anden størrelse, hvor du kombinerer virkeligheden med supplerende grafik eller data. Det blev især en cementeret funktion, da Pokémon GO blev udgivet, for her havde du mulighed for at ”fange pokemon i virkeligheden”. AR ses især mere og mere i marketing og andre situationer, hvor kunderne kan få nye og mere spændende oplevelser ved en kombination af billede, video og implementeret grafik.

AR/VR-trenden er også så småt begyndt at blive implementeret på sociale medier og andre sider, hvor især 3D-billeder er blevet populære. Nogle hjemmesider og virksomheder udnytter også teknologien til at give besøgende muligheden for f.eks. at se en 3D-model af en bygning eller et mødested. På denne måde har du som kunde mulighed for at få et mere præcist indblik i, hvordan en eventuel bygning eller et mødested ser ud, inden du skal besøge eller booke dette.

AR/VR er dog stadig under udvikling, og det vil uden tvivl kun blive bedre med årene. Du kan derfor også se frem til et 2019, hvor især disse to termer vil dukke op igen og igen.

 

Opsummering

 

Det kan godt være svært at huske de mange gode informationer i denne artikel, og derfor har vi samlet de vigtigste punkter i dette afsnit. På denne måde har du også tid til at danne dig et hurtigt overblik over de største AV-trends i 2019.

  • Skærmdisplays i form af fladskærme og vægdisplays bliver bedre, billigere og mere fleksible. Dette giver gode muligheder for at opstille stande i alle størrelser uden at gå på kompromis med knivskarpe billeder.
  • Projektorer med lamper er yt. Laserprojektorer er fremtiden. Disse kan blive et godt alternativ til displayskærme, som ellers har været at foretrække fremfor de gamle projektorer med lamper.
  • Krystalklar lyd og bumper music anvendes mere og mere til konferencer, møder og messer. Disse kan især hjælpe med at fastholde publikumsinteressen samt sørge for at energiniveauet opretholdes.
  • Interaktive løsninger vinder fortsat frem i undervisnings- og mødelokaler. De giver flere værktøjer, og kommunikationen mellem speaker og publikum bliver derfor mere støjfri. Interaktive elementer er også med til at fastholde interessen hos dit publikum, og du kan hurtigere og lettere præsentere dit materiale med intuitive værktøjer.
  • AR og VR bliver fortsat bedre og bedre. Fremtiden ser lys ud med disse futuristiske værktøjer. Kunder og besøgende får muligheder for bl.a. at opleve 3D-modeller og virkelighedstro billeder og videoer. Det er næsten som at være der selv.