Cable management - Få styr på kablerne i retslokalet!

07 maj 2019 by Claire Schembri

læsetid: 3 minutter

Ser dit retslokale uprofessionelt ud, fordi der ligger ledninger og flyder? Det er nemt og enkelt at få styr på ledningerne, og her forklarer vi hvordan!

Du kender at sidde i retslokalet. Sagen er vigtigt, og du hører intenst på de andre tilstedeværende. Men du kan ikke lade være med at føle dig lidt stresset af de omgivelser, du er i. Retslokalet er rodet. Der ligger ledninger langs bordene, og der ligger en stor tyk ledning igennem lokalet, der går ind i projektoren. Det er lidt som om, at du ikke kan få hele din opmærksomhed fokuseret på sagen, fordi det bare virker som om, at det der skulle være et velrespekteret retslokale, i stedet bare minder mere om et redskabsskab. Du går der fra med følelsen af, at du kunne have været mere tilstedeværende men er også irriteret over, at der er brugt så lidt tid på så vigtigt et lokale.

 

Det er vigtigt, at et retslokale afspejler den autoritet, som det har. Et retslokale skal være professionelt, og man skal kunne mærke, at der er langt fokus på detaljerne. Det kan både være forstyrrende for retsmødets deltagere, at der ligger ledninger og roder, og kan i værste fald være skyld i, at man falder over dem, og ødelægger lokalets udstyr. En projektor holder sjældent til, at man falder over ledningen mere end et par gange.

Derfor skal der selvfølgelig også være plads til, at man kæler lidt for sit retslokale. At fjerne ledningerne er det første skridt, der kan sikre, at man kommer tættere på målet om et velrespekteret lokale, hvor folk har lyst til at bruge den nødvendige tid i. Selvfølgelig er der flere ting, der kan gøres. I guiden her fortæller vi, hvordan du får bugt med de overskydende ledninger i dit retslokale, samt hvilke tiltag du kan tage, for at forbedre lokalet og få det klar til fremtiden.

 

 

Download our whitepaper Comparing Pro AV vs. Consumer AV

Forkæl dig og dit retslokale

 

Du kender det at komme ind i et retslokale, der bare er rart at være i. Du kommer med en kaffekop i hånden, og åbner døren ind til lokalet. Lyset strømmer igennem vinduerne, og suges af møblerne, der er lavet af lyst træ. For enden af væggen hænger et lærred, der er kørt klar til mødet, og projektoren viser et juridisk logo – i helt skarpe farver. Du sætter dig ned i stolen, og kan allerede nu mærke, hvordan du ikke har lyst til at rejse dig igen. Da mødet starter, og mødets deltagere bruger mikrofonerne ved bordene, kommer lyden igennem helt skarpt, hverken for højt eller skramlende.

Det er ikke altid noget vi tænker over, men vi ved, når vi kommer ind i et lokale, hvor velvære er sat i fokus. Når et retslokale er udstyret med det AV-udstyr, der er nødvendigt, og hvor cable management er tænkt så grundigt igennem, at der ingen ledning er at se. Det giver noget til mødet, og man kan mærke, at i stedet for at blive træt og ugidelig, så giver det en mere energi til at fuldføre mødet.

Et velfungerende retslokale kan gøre underværker, og hvis du allerede nu ved, at dit lokale kræver mere end bare organisering af ledninger, så er det nu du skal spidse øre.

Til mange retslokaler kan det være en god ide at få professionelle til at få styr på sit lokale. Rigtig mange virksomheder sælger udstyr, der kan hjælpe på automatiseringen af dit retslokale, og dermed fjerne de rodende ledninger, der typisk kommer med det udstyr, man skal bruge i et retslokale i dag.

En af de løsninger man kan få er et system, der samler alle dine AV-produkter til et. I stedet for at du skal huske at tænde din projektor i retslokalet, huske lyset og højtaleren, og sikre, at lærredet er kørt ned, kan du få et system, der gør det hele for dig.

Systemet kan styres ved et touch-panel, der simpelthen har de knapper, der skal bruges. Du kan nøjes med én knap til at tænde projektoren og få lærredet ned, sådan at det hele står klart, når du skal bruge det. Det gør, at dit retslokale ser super professionelt ud, og du slipper for at have problemer med, at udstyret ikke virker. Samtidig kan du få fjernet de overskydende kabler, sådan at det eneste du kommer til at skulle bekymre dig om, er touch-panelet på væggen.

Det er en nem løsning, hvis du ønsker mere end bare at fjerne ledninger, og kan få dit retslokale ind i det 21. århundrede. Vi har nogle af disse løsninger her på siden, hvis du stadig er i tvivl om, hvad dælen der er, der snakkes om.

Kabelsamlere

 

Hvis du alligevel sidder og tænker, at sådan et system er for dumt og dyrt, så er der en lavpraktisk løsning til selv den mest nærige advokat. Hvis du kommer ind i et retslokale, og ledningerne ligger over det hele, i forskellige farver og størrelser, så er det sikkert, at det bliver meget rodet i dit hoved. Hvis du i stedet kommer ind i et retslokale, hvor alle ledninger ligger samlet, og du tydeligt kan se, hvor de ligger, så er det nemmere at holde skriget inde, når man åbner døren.

Kabelsamlere kan i høj grad bruges, hvis du ønsker et billigt alternativ, og er ligeglad med, at dine ledninger ligger synligt i lokalet. Det er selvfølgelig ikke ligeså kønt, men hvis dit øje kun har sans for retfærdighed og lovens lange arm, så er der selvfølgelig også mindre plads til at sætte pris på de mere æstetiske områder af tilværelsen.

Når du går i gang med organisering af dine ledninger, så kan du altså købe kabelsamlere, der bare har form af et bånd af velcro. Båndet kan så sættes rundt om dine ledninger, og du slipper for, at den tiltalte tager en tur på ansigt, når han skal ind og sidde i lokalet. Ledninger kan tydeligt ses, men der er selvfølgelig den ulempe, at det kræver, at ledningerne er tæt på hinanden. Hvis din projektor står midt i lokalet, og du har computere ude i siden, så kan det være, at det kræver lidt mere arbejde end bare lidt velcro. Hvis det ikke er tilfældet, så kan du hurtig fikse dit kabel-helvede på denne måde.

Hvis du skal ud og lege stor jurist, hvilket du selvfølgelig også er, så kan du købe kabelsamlere, der har en blank overfalde. I dem samler man så sine ledninger, sådan at de er samlet i én løsning, ligesom med velcro, men med et noget flottere udseende, end hvad velcro-båndene var i stand til at levere. Hvis du har advokat-hænder, og dine tekniske kundskaber stopper ved evnen til at åbne tunge bøger, så kan det dog være, at du skal holde dig til velcro-båndene – det er måske mere i din rækkevidde. Det står dig jo selv frit for at prøve dog!

Skaf trådløse produkter

  

Nu bliver det lidt teknisk, så hold nu fast. Meget af det vi går på vores AV-udstyr i dag kan faktisk foregå trådløs. Ved hjælp af computeren kan vi bede det andet udstyr gøre ting, selvom vi ikke har sat nogen ledning i. Der er flere forskellige løsninger på denne, og en af dem, er den velkendte Bluetooth-funktion.

Bluetooth er den mest anerkendte måde at skaffe forbindelse mellem computeren og andet udstyr på. Det fungerer også super nemt, og i mange tilfælde kræver det bare et tryk på en knap. Hvis du eksempelvis har en Bluetooth-projektor, så er der muligvis en knap, du skal trykke på, før projektoren er i stand til at forbinde med computeren. Inde i computerens Bluetooth-indstillinger, kan du finde projektoren, og få de to til at forbinde. Det er virkelig en nem løsning, men det kræver, at dit udstyr allerede har Bluetooth som en funktion. Ikke alt udstyr har det, og noget udstyr fungerer nemmet med et kabel, så hvis du ønsker at udrydde kabler, så skal du holde øje med, hvilket AV-udstyr du køber.

Printer dit retslokale meget? Selvfølgelig gør det dét. I dag kan man faktisk få printere, der er næsten helt uden ledninger. Selvfølgelig skal der et strømstik i – så langt er vi alligevel ikke kommet endnu – men mange af de andre ledninger kan faktisk undværes.   

Mange printere har i dag mulighed for at være forbundet med computere over det trådløse internet. Tidligere var det noget værre bøvl, og det kræver oftest, at man brugte 10 minutters intens slåskamp med printeren før den makkede ret og begyndte at printe. I dag er det dog nemt. Enkelte printere har apps, som kan downloades direkte fra diverse app-butikkerne, såsom Windows Store og AppStore. De forskellige apps kan derfor sikre, at forbindelse mellem computeren og printeren kører glidende, da den kan sikre, at de rette indstillinger fastholdes. Endelig kan printere rent faktisk bruges, uden man skal have behandling for stress efter man har skulle printe.

Trådløs kræver ofte, at i sætter jer lidt ind i, hvordan det fungerer, men kan mange gange være til gavn for jeres Cable Management. Samtidig er det bare smart, at tingene fungerer uden problemer, og nu hvor vi først har fået trådløs forbindelse via internettet, så er der ingen vej tilbage – du kan ligeså godt lære det nu. Kom i gang!

Tips og tricks til et skarpt retslokale

 

Det er ikke altid lige til at få øje på, hvad der mangler i dit retslokale. Især ikke, hvis du først har åbnet dit moderlige hjerte og valgt at elske alle dine børn lige. Men sandsynligheden for, at der mangler noget, er stor, fordi vi som sagt ikke kan holde øje med al ting. Derfor har vi nogle tips til, hvad du skal holde øje med, for at du slipper for kabelrod, og kan få et helt knivskarpt retslokale.

  • Skaf det rigtige udstyr. Som sagt er udstyr skide vigtigt. Hvis du køber en billig printer, så ofre du mange gange de egenskaber, der kan gavne organiseringen af kabler i dit retslokale. På samme måde kræver det, at du giver lidt ekstra for at få produkter, der har mulighed for at forbindes trådløs med computeren. Der er rigtig meget komfort at hente ved trådløse produkter, til trods for at de ofte er dyrere.

  • Snak med professionelle. Der kan hentes rigtig meget æstetisk nydelse i dit retslokale, hvis du snakker med folk, der har forstand på møde- og retslokaler. Mange forhandlere ved alt om, hvordan du får fjernet unødvendige ledninger, og i stedet for sat et system op, der kan give et helt skarpt retslokale langt ud i fremtiden.

  • Trådløse muligheder. Ude på markedet findes der trådløse
    muligheder, der kan give ikke trådløse produkter muligheden for at forbinde via en trådløs forbindelse. En trådløs HDMI-sender er en af disse produkter. HDMI-sendere kan sættes i det udstyr, der skal modtage billede fra computeren, og kan vise det, helt uden at du skal til at få fat i ledninger. De er billige, og kan som regel spare en eller to ledninger i dit retslokale.

Konklusion

 

Ikke mere vås, nu ved du, hvordan du fjerner de forbandede ledninger. Dit retslokale skal ikke have flere stressede advokater, der ikke kan holde fokus på grund af den manglende udsmykning. I stedet har du nu muligheden for at fjerne ledningerne via billige metoder, eller måske endda hyre professionelle, der kan give dig det retslokale, du kun turde drømme om.

Det behøver ikke være særlig besværlig at gøre noget ud af dit retslokale, men det kan mange gange give meget igen. Et flot retslokale ser professionelt ud, og giver en form for nikkende anerkendelse om, at man ligger vægt i sin profession. Hvis du virkelig vil vise, at du mener, at et retslokale er en ukrænkelig institution, så kræver det også, at du er villig til at bruge tid og energi på at anerkende det. Guiden her har været første skridt på din vej til et nyt retslokale, og hvis du er noget så langt her, så har du vist, at du virkelig mener det. Derfor er der kun tilbage at sige: Held og lykke!